Williams hjørne

 

 

Lille Tikka er død. 2 år, en måned og otte dage nåede hun at blive, før hun stak af og blev sparket ihjel af en hest. Meget sørgelig historie. Alle de forventninger, håb og drømme man havde for sit barn er tomme. Jeg har været på besøg hos min mor lige siden, for at trøste hende lidt.

 

Hundekatten er også noget tam. Hun savner naturligvis også sin datter, og nok er jeg flink, men jeg gider altså ikke fare sådan rundt og lege med hende, som de to altid gjorde. Så hun forsøger at lege med mor eller ligger stille og stirrer ud i luften.

 

Så nu er det mig, der kommer med på universitetet hver dag, og mig der bliver luftet på fælleden. Englænderen er på damebesøg, godt det samme, for han er noget irriterende. Hopper rundt om sig selv og piber, hver gang jeg snakker med min mor. Men bevares, han er jo heller ikke så gammel - kun 8 år, det er jo ingen alder.

 

Desværre er det også mig, der er på slankekur. Og mig, der er blevet tilmeldt to skuer, på trods af at min mor har svoret, at jeg aldrig skulle udstilles mer. Sådan noget skal man vist aldrig tro på... Så nu er jeg spændt på, hvordan det går. Her i weekenden skal jeg hjem til mine bedsteforældre, fordi mor skal til Herning med englænderen. Men hun truer med at hente mig igen, så kuren kan blive overholdt. Æv.

 

Men jeg må indrømme, at der sker noget her ude på landet. I søndags var jeg med på jagt, selvom jeg nu nok selv synes, at jeg er for gammel til den slags. De har det også med at komme med nogen væmmelige høje skud ind i mellem. Så da jeg så mit snit til at snige mig ned i rævegraven, var der jo ingen grund til at fare op igen med det samme. Der var ihvertfald fred og ro og lugtede herligt. Mor kaldte og kaldte, og tilsidst måtte de lukke op og sende Hundekatten ned efter mig - hun skubbede så meget at jeg var nødt til at komme ud. Sandt at sige er det nu heller ikke det bedste for gigten at kravle rundt på knæ og albuer nede i kolde cementrør. Men sjovt, det var det. Især da jeg fik lov til at ruske den ræv, de havde skudt da de kom hjem!

 

Ellers er det så som så med oplevelserne. Man må ikke jage høns, ikke jage kaniner og ikke lette ben op ad portene. Så jeg er glad for, at jeg kommer med ind til byen hver dag - der kan jeg da få lov at gå og snaske for mig selv ude på fælleden. Forleden var det nær gået galt. Der kom en stor uopdragen lømmel af en bastard og væltede mig omkuld! Hva’ mener I? Ganske uden videre. Vi gik på en grussti et godt stykke fra den og dens far, men det generede ikke herren. Møvede bare frem og væltede mig - lige ned i en vandpyt. Den kan være glad for, at jeg ikke er 5 år yngre. Så havde den fået bank! Nu var det bare mor, der sagde et par borgerlige ord til den, så den luskede af. Men det er ikke småting, man skal finde sig i, bare fordi man er kommet lidt op i årene...

 

  William

PS - Har I set at I kan købe mig (og andre) på (jule)kortene???   Bare spørg min mor!

 

 

 

Tilbage