Williams hjørne
Jeg har været på kurophold! Nogen ville måske bare kalde det at blive passet mens mormor og morfar var i Norge, men sådan er der jo så meget. Ihvertfald skete der det, at mor og Klaus kom og hentede mig en eftermiddag, og så skulle jeg med dem hjem. Da vi nåede frem, var jeg som sædvanlig lidt forsigtig - man ved aldrig om de har gemt ham den grimme Alf et eller andet sted - men alt åndede fred og idyl, så det måtte jeg slå mig til tåls med. Så jeg har været på kurophold i tre uger.
Det startede med at mor hev al pelsen af mig. Det var nu meget rart, bagefter, men det affødte desværre også at hun sagde en hel masse hurtigt efter hinanden om min foderstand... og så var vi straks igang med smalkosten igen. Nå, det gjorde ikke så meget, for der var nok andet at tage sig til. Først måtte jeg inspicere menageriet - min kone og mit barn, naturligvis, og Stine og Ivy, derudover (gudhjælpemig) en krageunge (!) og 30 kaniner (når vi ser bort fra den håndfuld nyfødte unger som Hundekatten og jeg selv fik gravet op fra græsplænen og fortæret inden nogen opdagede det). For ikke at tale om ålene, der stod i tønden og ventede på at blive røget...
Kalle hed kragen, og det var en værre rod. Den hakkede efter mig, da jeg stak hovedet hen til den i buret. Når den var ude (og jeg var inde sammen med Hundekatten og Stine) gik den og hakkede i jorden, i lille Tikkas hale og i Ivys poter. Vi tre voksne terriers sad indenfor og skreg... Desværre nåede jeg ikke at lære ham nærmere at kende, for han forlod selskabet ganske kort tid efter.
Men kuren. Som nævnt blev jeg trimmet, men det blev
også til tre gange pedicure, ørerensning, tandrensning og
-børstning (hvad gi'r I!) og en intensiv indsats for at holde min pels
fri for tæger. Det er nogle modbydelige små blodsugere, der ikke er
meget for at forlade etablissementet, når de først har installeret
sig, men mor fandt på et effektivt middel - de får en enkelt
dråbe pebermynteolie, og efter en times tid er de helt tørret ind.
Der skal så stadig rulles lidt, før snablen kan trækkes ud,
men det er væsentlig nemmere end når skidtet er levende. Og
så fik jeg stor opmærksomhed fra min datter, der synes at jeg
lugtede svært godt, så det var såmænd meget hyggeligt.
Motion skulle der også til. I starten cyklede vi -det
gør jeg skam også sammen med mormor og morfar, men der må
jeg gerne udføre min såkaldte grisegalop, når jeg
løber. Min mor insisterer på, at jeg traver. Så det ta'r
unægtelig noget tid - man er jo ikke så let til bens, som man har
været.
Kurens højdepunkt var en tur til Ortved - jeg
vågnede helt op fra min slummer, da vi pludselig kørte på
markvejen ned til Bjarne, og de liflige dufte fra miklerne kildrede
næseborene. Hundekatten og jeg fik begge to lov til at råbe ad
ræven, så lille Tikka kunne få en idé om, hvad det
drejede sig om. Og det var noget, jeg ku' bruge! Der er nu ikke noget som at
få lov til at udfolde sin stemmes pragt uden nogen straks hvisler
"Hold kææft" og når man så samtidig kan
få fortalt den forb... ræv nøjagtig, hvad man mener om den,
så er livet værd at leve! Selv springet gik som en leg - gigt
tænker man ikke på, når der er rovtøj i næsen.
Så den nat sov vi godt alle tre. Tikka fik da også sagt lidt til
ræven, men hun er kun knapt et år og ikke så selvsikker
endnu, det skal nok komme. Med de forældre kan det ikke blive
anderledes...
Også agility fikjeg prøvet -jeg synes godt nok
at springene bliver højere og højere, så jeg droppede
også et par af dem undervejs, men jeg kan da stadig høre,
når mor vil have mig op på Net og ikke ind i tunnelen, der ligger
lige ved siden af. Det kniber lidt for Hundekatten, men hun har heller ikke min
erfaring på området - Det er lissom koncentrationen svigter ind
imellem. Ak ja, jeg husker dengang jeg kun var tre år - der var
også andet i hovedet end at gøre, hvad mor sagde...
Sidste dag var jeg med mor på arbejde op kl. 4.45, det
er ellers ikke lige mig, men jeg holdt mig da vågen på hele
køreturen alligevel - da jeg så havde undersøgt kontoret og
spist en tyggepind, krøllede jeg mig skam også sammen under bordet
på det medbragte tæppe...
Det skal nu blive rart at se de gamle igen - næsten tre uger, 1½ kilo og 2½ cm i livmål efter mor hentede mig. Ude godt, men hjemme bedst, synes
William
Her ser I hele familien: Mig, Hundekatten og lille Tikka.