Williams hjørne

 

Jeg har været på kurophold! Nogen ville måske bare kalde det at blive passet mens mormor og morfar var i Norge, men sådan er der jo så meget. Ihvertfald skete der det, at mor og Klaus kom og hentede mig en eftermiddag, og så skulle jeg med dem hjem. Da vi nåede frem, var jeg som sædvanlig lidt forsigtig - man ved aldrig om de har gemt ham den grimme Alf et eller andet sted - men alt åndede fred og idyl, så det måtte jeg slå mig til tåls med. Så jeg har været på kurophold i tre uger.

 

Det startede med at mor hev al pelsen af mig. Det var nu meget rart, bagefter, men det affødte desværre også at hun sagde en hel masse hurtigt efter hinanden om min foderstand... og så var vi straks igang med smalkosten igen. Nå, det gjorde ikke så meget, for der var nok andet at tage sig til. Først måtte jeg inspicere menageriet - min kone og mit barn, naturligvis, og Stine og Ivy, derudover (gudhjælpemig) en krageunge (!) og 30 kaniner (når vi ser bort fra den håndfuld nyfødte unger som Hundekatten og jeg selv fik gravet op fra græsplænen og fortæret inden nogen opdagede det). For ikke at tale om ålene, der stod i tønden og ventede på at blive røget...

 

Kalle hed kragen, og det var en værre rod. Den hakkede efter mig, da jeg stak hovedet hen til den i buret. Når den var ude (og jeg var inde sammen med Hundekatten og Stine) gik den og hakkede i jorden, i lille Tikkas hale og i Ivys poter. Vi tre voksne terriers sad indenfor og skreg... Desværre nåede jeg ikke at lære ham nærmere at kende, for han forlod selskabet ganske kort tid efter.

 

Men kuren. Som nævnt blev jeg trimmet, men det blev også til tre gange pedicure, ørerensning, tandrensning og -børstning (hvad gi'r I!) og en intensiv indsats for at holde min pels fri for tæger. Det er nogle modbydelige små blodsugere, der ikke er meget for at forlade etablissementet, når de først har installeret sig, men mor fandt på et effektivt middel - de får en enkelt dråbe pebermynteolie, og efter en times tid er de helt tørret ind. Der skal så stadig rulles lidt, før snablen kan trækkes ud, men det er væsentlig nemmere end når skidtet er levende. Og så fik jeg stor opmærksomhed fra min datter, der synes at jeg lugtede svært godt, så det var såmænd meget hyggeligt.

 

Motion skulle der også til. I starten cyklede vi -det gør jeg skam også sammen med mormor og morfar, men der må jeg gerne udføre min såkaldte grisegalop, når jeg løber. Min mor insisterer på, at jeg traver. Så det ta'r unægtelig noget tid - man er jo ikke så let til bens, som man har været.

 

Kurens højdepunkt var en tur til Ortved - jeg vågnede helt op fra min slummer, da vi pludselig kørte på markvejen ned til Bjarne, og de liflige dufte fra miklerne kildrede næseborene. Hundekatten og jeg fik begge to lov til at råbe ad ræven, så lille Tikka kunne få en idé om, hvad det drejede sig om. Og det var noget, jeg ku' bruge! Der er nu ikke noget som at få lov til at udfolde sin stemmes pragt uden nogen straks hvisler "Hold kææft" og når man så samtidig kan få fortalt den forb... ræv nøjagtig, hvad man mener om den, så er livet værd at leve! Selv springet gik som en leg - gigt tænker man ikke på, når der er rovtøj i næsen. Så den nat sov vi godt alle tre. Tikka fik da også sagt lidt til ræven, men hun er kun knapt et år og ikke så selvsikker endnu, det skal nok komme. Med de forældre kan det ikke blive anderledes...

 

Også agility fikjeg prøvet -jeg synes godt nok at springene bliver højere og højere, så jeg droppede også et par af dem undervejs, men jeg kan da stadig høre, når mor vil have mig op på Net og ikke ind i tunnelen, der ligger lige ved siden af. Det kniber lidt for Hundekatten, men hun har heller ikke min erfaring på området - Det er lissom koncentrationen svigter ind imellem. Ak ja, jeg husker dengang jeg kun var tre år - der var også andet i hovedet end at gøre, hvad mor sagde...

 

Sidste dag var jeg med mor på arbejde op kl. 4.45, det er ellers ikke lige mig, men jeg holdt mig da vågen på hele køreturen alligevel - da jeg så havde undersøgt kontoret og spist en tyggepind, krøllede jeg mig skam også sammen under bordet på det medbragte tæppe...

 

Det skal nu blive rart at se de gamle igen - næsten tre uger, 1½ kilo og 2½ cm i livmål efter mor hentede mig. Ude godt, men hjemme bedst, synes

 

William

 


Her ser I hele familien: Mig, Hundekatten og lille Tikka.

 

Tilbage