Williams hjørne


Jeg er blevet far! Til fire, fede, umælende sugekopper, der ikke foretager sig andet, end at spise, sove, mave sig lidt rundt og - nåja, "umælende", var måske ikke det helt rette udtryk - skrige, når der er noget, der ikke passer dem.

Hundekatten tager det nu pænt. På trods af at de giver hende sugemærker og tager al næringen fra hende, så hun snart kun er skyggen af sig selv, er hun (relativt) flink til at lægge sig hos dem og underholde dem, når de råber for højt. Selvom hun efter den første uge er begyndt at snige sig til at hoppe ind i sengen i nogle timer i løbet af natten - man skal vel ikke helt fratages sine privilegier, bare fordi man er blevet mor?

 

Selv holder jeg mig på behørig afstand. Børn, det er altså ikke lige mig. Får de først en alder, hvor man kan banke hanhundene og lege med tæverne, så er jeg mere med på den. Også selv om jeg jo allerede nu kan se, at det naturligvis er de smukkeste og sødeste hvalpe nogen borderhan nogensinde er blevet far til. Og så er det jo spændende, om de bliver ved med at være det...

 

William


Tilbage