Williams hjørne

 

Næh, det lykkedes mig ikke at blive dobbelt Danmarksmester. Jeg gjorde ellers hvad jeg kunne, men en af overliggerne på et spring lå ikke ordentligt fast. Så da vinden tog i springet (lige idét jeg sprang over) faldt det ned. Nå ja. Måske rørte jeg det med en tånegl, men det kan bestemt ikke ha' været mere... Tiden kunne måske osse ha' været bedre - selvom man er i sin bedste alder, (7 ½), så kan det knibe med at løbe de yngre damer op. Det blev nemlig Soffie - AgiliTeamholdets  'æresterrier', (en shetland sheepdog), der løb af med sejren, så det smager da lidt af fugl, nu vi træner sammen. Ikke nok med det, australerne Logan og Kibber blev hhv. nr. 3 og 4, sit det var faktisk kun mig, der ikke kom på sejrsskamlen. Men skidt - jeg under dem det. De skal jo osse ha' lov til at vinde en gang imellem...

 

Jeg har ellers haft ferie i 3 uger hos morforældrene - min mor var i England, så mon ikke der kommer et par historier om rævejagt og jagtterrierskuer i næste nummer af bladet. Da hun kom hjem, blev hun selvfølgelig glad for at se mig og den lille fejlfarvede, men hun talte med meget store bogstaver om slankekure og andre ubehageligheder. Så den står på fibre og nul godbidder! - bare fordi man nu skal stilles ud igen. 3 ugers fede tider, så må man bøde for det...

 

Det er squ ikke nemt at være en lille madglad terrier, syns


William

 

Tilbage