Til minde om William
Dennegang skulle William
ha’ skrevet om ‘mormor og morfars’ indkøb af en cykeltrailer til at
transportere ham og Beaufort til skoven, da de efterhånden var for gamle til at
løbe med cyklen. Mormor og morfar skred til indkøbet fordi de selv trængte til
motionen og var kede af at køre i bil på indkøb hver dag. Men sådan skulle det
ikke være, og dette indlæg bliver enden på ‘Williams hjørne’.
William blev 15 år, 5
måneder og nogle dage. Varmt sommervejr har aldrig været hans stærke side, men
da han var mere plaget end sædvanligt kunne dyrlægen konstatere at han havde
fået vand i lungerne. Medicinsk behandling blev forsøgt, men der kom ingen
bedring og det måtte så være slut.
William var min indgang
til hundesport i almindelighed og til borderterriers i særdeleshed. I sin tid
ville jeg ha’ en hund jeg kunne ha’ med i bussen og i en cykelkurv, og det
måtte gerne være en terrier. Da jeg så faldt over en lille terrier, der mindede
om en blandingshund jeg havde som barn, var jeg solgt. Jeg fandt en 4 mdr.
gammel blå hanhund på Bornholm – han havde godt nok kun en sten, men hvad
gjorde det? Jeg skulle jo bare ha’ en hund at hygge mig med. Der gik nu ikke
mange dage før stenen var på plads, til stor fortrydelse for min mand, der
havde glædet sig til at få halvdelen af købsprisen tilbage. Sådan skulle det
ikke gå, William blev udstillet for sjov første gang, og blev ret hurtigt
champion. Han bestod også som første borderterrier både LP1 og LP2, fik en
førstepræmie i vinderklassen på gravprøve og blev uofficiel danmarksmester i
miniagility i 1991. Senere flyttede vi sammen med en tysk jagtterrierhan som
han absolut ikke kunne enes med, og det endte med at han – for sin egen
sikkerheds skyld – skiftede opholdssted til mine forældre. Det var en
hjerteskærende afsked, men da jeg samtidig havde fået fuldtidsarbejde og var
væk hjemmefra i 10-12 timer dagligt, var det også til hans fordel at komme ud
til et pensionistægtepar der kunne være sammen med ham hele dagen.
Det har til tider været
frustrerende (hvad skal man finde på?) men også ret underholdende at skrive
denne spalte, der i sin idé er tyv
Ellers håber jeg at alle
I, der har kendt William personligt eller gennem denne spalte vil sende en
venlig tanke til en lille hund, der både var helt sin egen og samtidig var
meget glad for mennesker – en lille hund, der kunne alt det en rigtig border
terrier skal kunne og mere til, men først og fremmest en lille hund, der bragte
glæde til dem, der var om ham til daglig.