Williams hjørne

 

Tja - udover Hundekattens sørgelige endeligt er der ikke sket voldsomt meget i min forholdsvis fredelige hverdag. Jeg har fået et nyt gigtmiddel, der lader til at fungere tilfredsstillende - bevares, det kniber med at komme op og ned ad trapperne, og jeg skal da også helst bæres op i sengen, når jeg ligger i mormors fodende.

 

Men de falder fra, gør de. Bonzo, der faktisk var yngre end mig er netop gået til de evige jagtmarker efter at have vundet min pokal til stævnets ældste hund på det sidste Borderstævne...

 

Til gengæld er den glade englænder, som jeg deler hus og hjem med stadig frisk som en havørn, eller så frisk som man kan forvente af en hund med hans begrænsede intelligens. Når han bare får sin mad, sine kæl (han har til tider svært ved at acceptere, at jeg er hjemmets ubestridte konge, og får mest opmærksomhed, når mor kommer og besøger os) - og får lov til at kæfte op i tide og utide, så er han tilfreds. Men der skal jo også være plads til dem, der synes at livet er let og ukompliceret, synes

                                                William

 

Tilbage