Williams
hjørne
Ferietid!
Som de faste læsere af denne rubrik ved, så er
det ikke min stærke side - al form for forandring af dagligdagen kan pr.
definition kun være negativ.
Og så betyder det som regel lange, varme køreture
i bil, og det er hverken noget for min alder eller mit korpus. Der er også
som regel en masse selskabelighed i den forbindelse.
Tag nu f.eks. sidste gang, mine morforældre blev
inviteret til frokost ~ ikke langt fra hvor min mor bor.
Vi (de) har jo så naturligvis et lille problem med at
medbringe hunde, idet min sambo jo er født og opvokset i en hundegård
og dermed til tider har lidt svært ved at kende forskel på indendørs
og udendørs (pinligt, ikke sandt?)
Det kom naturligvis også til at gå ud over mig,
for vi måtte begge tilbringe dagen hos mor. Ikke fordi jeg har noget imod
min mor, men stedet... som I ved er der jo den lille, sorte, modbydelige... nå,
ham så jeg gudskelov ikke noget til, selvom jeg hørte ham fra tid
til anden.
Til gengæld var haven fuld af små plageånder
på 5 uger, så det var ikke meget fred og ro, det kunne blive til.
De skulle sågar vises frem, så det væltede ind med folk.
Men tænk jer - det viste sig at være virkelige
kendere af borderterriers! Mens familien faldt i svime over de små bæster,
så viste det sig at deres medbragte ven var en af mine trofaste læsere.
Og da de små var blevet fotograferet på kryds og
tværs, bad han så mindeligt om ikke han kunne få et fotografi
af Deres undertegnede. Det kalder jeg pli! Der er nu ikke noget som at sole sig
i sin berømmelse ind imellem...
Desværre tog de jo afsted igen, og da mormor og morfar
kom igen, måtte jeg under kniven og udholde (endnu) en trimning. Det er
også derfor, jeg ikke er så vild med at opholde mig hos mor - altid
skal man pilles og rives i.
Det er sandelig også det eneste, der kan forsone min
nuværende 'ferie' - at jeg er med i sommerhus og Beaufort alene må
stå model til små, sorte og trimmeknive. Jeg har hørt han
også får godt med motion - det viser sig at Sjælland Rundt (på
cykel) gik lige forbi hegnet, så der blev råbt og skreget og løbet
noget den dag.
Jeg håber, at cykelrytterne har følt sig
opmuntret af de muntre tilråb, selvom det efter sigende ikke resulterede
i hastigheder, der kunne nærme sig Bjarne Riis'....
Og min ferie - den må I høre om næste
gang.
William