Williams hjørne

 

Ferietid... Ikke min favorittid på året! Men i og med at mine morforældre er pensioneret, så kan jeg jo også være ligeglad - de er alligevel (næsten) altid hjemme hos mig. Undtagen i ferierne. Nu er de guddødemig taget til Norge igen, så jeg må henslæbe tre hele uger i Tølløse. Og - jeg bliver nødt til at indrømme det - jeg bryder mig altså ikke om tyskere. Selvom der kun er én, og han kun er 9 måneder, så er jeg altså helst fri for ham. Fedter og irriterer, hver gang han får øje på mig. Bevares, så smider han sig da også som regel på ryggen når jeg vrisser ad ham, men ikke hver gang. Nogen gange vrisser han igen, og så blir jeg gal! Sådan nogle lømler må lære lidt respekt for alderdommen!!

 

Jeg nåede ellers at komme på springtur her lige før ferien. Min morfar skulle over at se til naboens hund en sen aften, og han opdagede ikke at jeg smuttede ud af lågen sammen med ham. Stor ståhej! De rendte og ledte efter mig til omkring midnat, hvorefter de lod låge og terassedør stå åben og gik i seng. Min mormor forsikrer mig om, at hun ikke lukkede et øje, men jævnligt gik ind i stuen for at se, om jeg havde indtaget min sædvanlige plads i sofaen. Det havde jeg først da hun kom ind kl. halv fire, så det var en spændende udflugt. Hvad jeg lavede? Næeh, det siger jeg ikke - nogen hemmeligheder må man vel have for sig selv...

 

Men lige nu er jeg altså henvist til bondelandet. Høns, gæs, kaniner, fasaner, ræve og en fritte - og ingen af dem må man sætte tænderne i. Her efter min mors ene uges ferie er turen så gået ind på Universitetet igen. Desværre er de fleste på ferie, så det er ikke mange godbidder jeg får tigget mig til i løbet af dagen. For som I naturligvis allerede havde gættet, så er jeg igen på smalkost. Livet er i sandhed et hundeliv, synes

William

 

Tilbage