Sommerpostkort fra William

Jeg har været på sommerferie med mine bedsteforældre. Faktisk bor jeg sammen med dem efterhånden, fordrevet fra min mors daglige selskab af en grim, sort tysker - det er utroligt, hvad man skal finde sig i! Nå, det går nu i grunden helt godt, der er nogen hjemme hele dagen, jeg bliver motioneret i et passende seniortempo og der bliver ikke holdt så hysterisk øje med middagsportionerne. Så alt i alt vil jeg ikke klage, når bare mor er flink til at tage mig med ud en gang imellem.

 

Men - vi var altså på ferie. Biltur i den allerværste hedebølge var ikke min livret, men der blev taget alle hensyn til min person, så jeg kunne dårligt forlange det bedre. En dag var vi ude og lufte os på en strand. Mormor havde godt set at der var et ægtepar i en stor bil, der havde kigget nysgerrigt efter os, og lidt senere kom de da også hen for at snakke. Jeg var sådan set ligeglad, mennesker interesserer mig kun lejlighedsvis, så jeg lod dem snakke og passede mig selv. Men jeg kunne da godt lige høre, hvad snakken gik ud på:

 

Dame: Ja, undskyld, men er der border i jeres hund? (Hvad gi'r I mig?)

 

Mormor: l allerhøjeste grad - der er ikke andet!

 

Dame: Nåh, kan man også få dem i den farve? Det har vi aldrig set!

 

Ak ja. Konversationen afslørede at parret havde et eksemplar af racen derhjemme, men de reflekterede ikke videre, da mormor sagde at jeg jo var William. De har nok ikke været medlemmer af DTK.

 

Og sådan kommer man ud for så meget i sommerlandet...


William

 

Tilbage