Williams hjørne

 

Jeg er blevet Danmarksmester - er det ikke utroligt? Min mor siger godt nok at jeg ikke skal blive for glad for mig selv i den anledning - for ganske vist afholdt Hals Agility Klub det første åbne DM i agility til Sankt Hans men Vedbæk Agility Forening afholder det andet i september, så det bliver ikke så længe jeg kan prale med titlen Men så længe det varer, gør jeg det! Vi var som vanlig en lille sluttet flok bestående at min ex-sambo Kibber (han er nu vokset pænt sammen efter vi flyttede hver til sit), Soffie og Fleur, med tilhørende mennesker, der tog den lange tur Nordenfjords for at komme til agilitystævne. Egentlig var min mor ikke så motiveret, for min indsats i de seneste par stævner har, når jeg selv skal sige det, ikke været noget at råbe hurra for - men da det nu var Hals, hvor det altid er så hyggeligt at komme, og da Peter Lewis, der er en af de virkelige spidser indenfor dommerstanden i England, skulle dømme, så tog hun sig sammen til at tage afsted alligevel. Det tror jeg ikke hun fortrød...


Dagen startede lidt trist - vi havde hørt regnen tromme på teltdugen hele natten og var lidt nervøse for at det skulle fortsætte men det klarede da op - ind imellem - og vi gik frisk i gang. Min første klasse var springklassen, og det gik helt hæderligt, så vi blev nr. 2 efter Verner og Soffie (huskede jeg at fortælle at hun er en sheltie? Al'så bedste terrier .. )

 

Så kom turen til DM - agility åben klasse. Mor og jeg var inde ca. midt i klassen og jeg brillerede med et fejlfrit løb - ikke hurtigt (man skal jo ikke overanstrenge sig) men dog under den fejlfrie tid. Da Soffie skulle ind og løbe var der en hund, der ikke havde kunnet holde sig, så før de fik tørret op efter den havde hendes stakkels fører helt tabt koncentrationen, og de fik tre fejl. Pludselig var der kun ærkefjenden - en papillon - tilbage til at true 1. pladsen, og da den osse lavede fejl var vi blevet Danmarksmestre. Tenna og Bibi som vi osse træner sammen med vandt klassen for de store hunde, men det var med både banefejl og tidsfejl, så jeg syns nok mor kunne være stolt af mig! Det var hun vist osse.

 

De næste par klasser - hold og stafet slappede jeg lidt af i, for nu havde jeg jo lissom bevist at jeg kunne. Så det var godt at australerne Kibber og Logan samt Soffie kunne sørge for at vi vandt alligevel, sæl'om jeg blev diskvalificeret.

 

Men så kom Knock Out'en. Desværre var Czar ikke med - I ved, ham der kan alting - for hver gang han har løbet knock out med mig, har jeg slået ham, og det kan jeg nu godt li' at gå og fortælle hjemme på vejen. Men det var alle mod alle, og jeg måtte endda løbe om en gang, da der var dødt løb mellem mig og en old english sheepdog. Den fik dog ikke helt stukket snuden nok frem i anden omgang. Så det endte såmænd med at jeg vandt Knock Out'en osse. Ikke nok med det - da den præmieoverrækkelse var overstået, fik jeg vandrepokal som bedst i spring og åben klasse sammenlagt, og champagne og kransekage som skuets mest vindende hund. Nåja - champagnen fik jeg ikke noget af, den drak alle de tobenede om aftenen, men jeg smagte da kransekagen - det skulle jo sådan set osse bare mangle. Og så sov jeg de uskyldiges søvn hele vejen hiem... det var noget af en weekend!

 

Nu er jeg bare spændt på hvordan det går til det næste DM - i september...

 

3 af minierne fra AgiliTeam med vores præmier - det er mig i midten

William    

 

 

Tilbage