Williams hjørne
Mit halsbånd er brændt! Det er Beauforts også - plus alle vores liner og det meste af overetagen på huset - indvendigt altså. Morfar skulle smelte noget fedt til havens fugle på komfuret, og så gik han udenfor og glemte alt om det, indtil køkkenet stod i lys lue. Da han fik sundet sig til at kigge efter mig, sad jeg øverst på trappen med ild og røg lige bag mig - ja, jeg ved det lyder tosset, men her plejer jeg jo at sidde, ikk? Og da brandvæsenet kom og lavede larm og ballade fortrak jeg til havens fjerneste hjørne, så mormor fik endnu en skræk i livet da jeg ikke umiddelbart var til at finde.
Så nu lever vi på feltfod nede i underetagen, og
Mufledyret og jeg er blevet udstyret med billige Primahalsbånd i stedet
for de fine tyske vi havde før.
På den lidt lysere (og mere nostalgiske) side ordnede
mor mine pokaler i går. Den der lille med underbiddet er tilsyneladende
også begyndt at slæbe hjem, og der skulle ryddes lidt op for at få
plads til dem. Ordnede, ja, for det meste består jo af matbørstet aluminium
og forchromet plastic på en marmorklods for lissom at få lidt
tyngde på sagen. Det var kun klubmesterskabet i agility fra Rødovre
Brugshundeklub i 1988 - nr. 2 altså, efter ham den dumme australske
Kibber. Men så var det i det mindste total terriertriumf, på trods
af at træneren fik sagt at 'det var mærkeligt, som alle de gode
blev diskvalificeret netop denne dag' - den slags kan man jo kun fnyse ad. Og
et snapsebæger fra 'Generalprøven' - Kreds 2's Pinseskue i 1989,
lige før Verdensudstillingen i Bella Centeret - plus et par glasbakker,
der krævede knofedt. Resten klarede sig med en hårdt opvredet klud.
Dem jeg er mest stolt af, er Reedwaterpokalen til bedste
kombinerede Border grav, lydighed og udstilling - som jeg vandt til ejendom på
tre år i træk. Kelly's pokal til bedste Border med gravprøve
og erindringspræmien fra Falck's vandrepokal, begge fra
Middelfartudstillingen i 1987. For slet ikke at tale om det åbne danske
mesterskab i agility 1991...
Men det er altsammen mange år siden, og der er jo sjældent
nogen der gider høre på den slags nostalgiske vrøvl, så
mon ikke jeg skulle stoppe nu?
William