Williams hjørne

 

Nu er den der igen! Deadline, der kommer snigende mens man mindst aner det.

 

Jeg tror efterhånden, at mufledyret Beaufort skal være et fast indslag i min hverdag - ihvertfald er han her endnu. Det gør såmænd heller ikke noget, han er fredelig nok, hvad man bestemt ikke kan sige om alle de gæster på fire ben, der kommer her i huset. Sidst var det min mors søster, der uden videre efterlod sin væmmelige store røde hund her - I husker nok det var en Nova Scotia Duck Tolling Retriever, ikk? Fancy navn til sådan en sædelighedsforbryder. Ikke at han gjorde mig noget - bevares, man har da én gang for alle sat sig i respekt hos ungdommen - men ikke om han ville lade min mormor være i fred. Så såre hun satte sig ned stod han dér og forsøgte at parre sig med hendes knæ. Afskye-ligt! Jeg mener, hvis man ikke kan kende forskel på en løbsk tæve og et par menneskeben, så står det da sløjt til med formeringen. Min stakkels mormor var på paranoiaens rand, da hun tilsyneladende ikke havde mod til at give ham en ordentlig afklapsning - ihvertfald var det ikke noget der trængte igennem til det tykpandede kræ. Så det endte naturligvis med at jeg måtte klare ærterne - ved næste (og sidste) overfald fór jeg ned ad sofaen så hurtigt mine gamle ben kunne bære mig og satte de få tilbageværende tænder i kraven på ham mens jeg samtidig belærte ham mundtligt om, hvordan man opfører sig i MIT hus. Og så var han færdig med sine uterligheder, til mormors store lettelse. Det er meget, at man er nødt til at hidse sig op .....

 

Det er forresten kommet mig for øre, at der cirkulerer en videooptagelse fra DM i agility 1991 rundt, og jeg vil da gerne benytte anledningen til (endnu engang) at gøre opmærksom på, at jeg dengang gennemførte vinderløbet med 0 fejl - i modsætning til den store DM-vinder, der kunne nøjes med ikke at løbe fejlfrit. Så selv om det kun var det ene af to uofficielle Danmarksmesterskaber, og jeg dermed kom til at dele æren med sheltien Soffie, så betragter jeg stadig DM 1991 som min karrieres højdepunkt - ak ja, som årene går ......


William

 
Tilbage