Williams hjørne

Foråret har været en stille tid, og jeg har egentlig ikke så meget at berette om mig selv. Man står op - ikke for tidligt naturligvis - sørger for at vække familien og komme ud og tisse, inden man lige får sig en formiddagslur. Når de to gamle så omsider har fået snøvlet sig færdige, skal de motioneres. En rask cykeltur op gennem hundeskoven, hvor de kan nyde stilheden mens jeg snuser rundt i skovbunden. Så går turen videre til byen, hvor jeg slapper af på krogen mens morfar og mormor klarer indkøbene. Hjem igen hvor der bliver tid til lidt afslapning på græsplænen, afbrudt af de vigtige opgaver jeg har med at holde uvedkommende på afstand. Desværre er det en opgave, jeg ikke helt har løst endnu, selvom jeg har boet her et års tid efterhånden. Det vil lissom ikke gå op for folk at det er min vej de går på og at de i det mindste burde vise så meget pli at de fortrak til det andet fortov, når de passerede grunden. Livet er ikke nemt! Meeeen -jeg opgi' r ikke. Med en målrettet indsats må det lykkes en dag.

 

Først på aftenen kommer så dagens højdepunkt - hovedmåltidet - hvorefter jeg må holde mine mennesker med selskab, mens de indtager deres aftensmad Så er det tid for endnu en lille lur og et par lufteture, inden jeg far min velfortjente nattesøvn.

 

Se det er hverdagen. Men til tider går det jo sådan. at jeg får besøg af en af mine tidligere koner. Jeg har jo altid giftet mig med yngre damer - den ene er 5½ og den anden er 3 år og sandt at sige kan det næsten blive for meget med al den ungdommelige over stadighed. Bluey, der jo er ældst, er ikke det store problem, idet hun lider af en naturlig ladhed, der harmonerer fint med mit enkle liv. Med Hundekatten er det en anden sag. I særdeleshed når hun slæber vort fælles afkom med sig, for så er der hurlumhej i huset. Ak ja, de børn. Lille Tikka, hvis fremtid så lys og lovende ud, da hun bankede over 30 babyer på DKKs lokale skue i februar og blev nr. 2 af samtlige racer, hun er stort set ikke vokset siden. Børn giver ikke deres forældre andet end skuffelser. Til gengæld er hun en fornuftig lille hund, og det skal man jo heller ikke kimse ad. Og udstillinger er - efter min erfaring - noget af det kedeligste der findes. Lad hellere mig blive hjemme på sofaen!


William

 

Tilbage