Williams hjørne

Så er den udendørs agilitysæson for alvor kommet i gang (ja, det har den jo været længe, når disse linier skrives). Men altså, det jeg ville fortælle om, var min agilitysæsons første udendørs stævne.

 

Det kom ikke til at foregå i Kolding, for moren syntes det var for langt at tage, når jeg kun kan være med den dag, der ikke bliver skudt. l øvrigt har hun trappet kraftigt ned på tilmeldingerne - man går jo trods alt i sit ottende år, og der er ingen grund til overanstrengelse.

 

Nå, men den 3. maj var vi altså til stævne hos DCH i Holbæk. Terriers er jo normalt ikke det man ser mest af til agilitystævner, men denne gang var der ikke alene tre terriers, der var tre borderterriers. De to andre var Arnakke Cazy, der har sin vante gang der på stedet, og minsandten om ikke Hundekatten også skulle prøve en officiel start i agility for første gang.

 

Min mor brokkede sig lidt over reglerne om tilmelding til begynderklasserne - tænk engang, bare fordi jeg er så dygtig, så må Hundekatten ikke starte i begynderklasse. Men jeg synes nu det er i orden. Med alle de staldfiduser, jeg har givet hende burde hun mindst være verdensmester nu!

 

Cazy kunne godt starte i begynderklasse. Vi startede med spring, og det gik bare over stok og sten, og endte med en tredjeplads. Katten og jeg heppede naturligvis fra sidelinien. l agilitybegynderklassen havde vi så sat næsen op efter en vinder, og det lykkedes næsten - lige indtil Cazy nåede de to sidste spring. Så tænkte hun vist ved sig selv, at nu måtte det være nok, for hun smuttede lige forbi dem og ind i mål, til lyden af dommerens disk-fløjten...

 

l klasse 1 var der jo så to damer, jeg skulle heppe på. Den blev kun afholdt for agility. Hundekatten var på banen for første gang i sin karriere, og jeg var såmænd helt stolt af, at hun ikke blev disket. Et unævneligt antal fejl med startcifret 3 blev det dog til, så der var ikke meget at hente. Til gengæld besluttede Cazy sig for at fuldføre denne gang. Det gjorde hun så godt, at hun vandt klassen. Så vi racefæller solede os lidt i successen...

 

Nu blev det alvor. Åben klasse i både spring og agility, og med alle tre borderterriers på banen. Cazy løb et flot løb, kun med en lille smule tidsfejl og blev nr. 3. Hundekatten var ikke blevet helt færdig med at snuse til græsplænen, der ikke var blevet slået i dagens anledning. Så det blev igen til et nåja, til nogen fejl. Beskedenheden forbyder mig næsten at sige det, men... når sandheden skal frem, så løb jeg selv et knaldgodt løb og blev nr. 1. Fejlfrit og et pænt stykke under tiden!

 

Agilityklassen var straks sværere. Her skal man ikke kun løbe og springe, men også klatre og ramme mærker. Personligt synes jeg at det var ufint at placere det store A på vej op ad bakke, og ikke nok med det - også i modvind! Så jeg måtte lige ha' et ekstra forsøg til at komme over det. Nå ja, det blev vist også til en enkel mærkeoverspringning og lidt tidsfejl, så jeg måtte se mig slået af holdkammeraten Chelina, der er en beagle. Det kan hun jo ikke gøre for, og hun er dygtig alligevel. Nr. 3 blev - utroligt men sandt - Hundekatten, der havde slået Cazy med 32/100 af et sekund.

 

Så det var noget af et stævne. Den små Hundekat var lidt stolt af sig selv - hun er også lige blevet champion, så hun er ved at skrabe sig et par titler sammen. Det er nu ikke noget der trykker hende - forleden stak hun af i et par timer, hvor hun havde tilbragt tiden på nabogården med at jage katte og rulle sig i møddingen. Så for tiden lyder hun et af sine andre mange navne - Kloakrotten.


William

 

Tilbage