Williams Hjørne

 

Ups! min mor kom til at sende det forkerte indlæg (fra april 98) til sidste nummer, så I må undskylde gentagelsen. Dennegang får I så april-udgaven, som forhåbentlig kan læses, selvom den indeholder et referat fra min fødselsdag d. 28. februar.

 

Jeg har passeret min 15 års fødselsdag! Det blev festligholdt som et stilfærdigt arrangement i familiens skød, som det sig hør og bør for een i min alder. Nok er jeg blevet gammel, tyk og grå, men jeg kan da stadig pakke gaver ud, hvilket kunne ha' været fotografisk dokumenteret her på denne side, hvis ikke det var fordi filmen mangler at blive taget færdig. Tørrede kallunstænger fik jeg af min mor, det var kræs for kendere og til at gnave sig igennem selv i min alder.

 

Og så var der the og kage og senere aftensmad - jeg måtte springe spadsereturen over og lade Beaufort gå med i stedet, for man har jo ikke samme fart på som man havde i sine unge dage. Og en timestid langs Furesøen ville ikke bringe selskabet så voldsomt langt, hvis jeg skulle med. Så jeg hyggede mig inden døre med mormor og morfar imens.

 

Ellers har jeg aflagt besøg på et sted hvor jeg kun nødigt kommer - nemlig på dyrlægeklinikken. For et par dage siden kneb det pludselig med at støtte på det ene ben, og min mormor blev voldsomt nervøs og kørte mig til dyrlægen. Det var dog ikke andet end en forværring af min gammelmandsgigt - så jeg fik nogle flere dråber og en trussel om en indsprøjtning direkte i leddet, hvis de ikke hjalp. Ved de da ikke at gigt altid bliver værre i fugtigt vejr? Jeg håber ihvertfald, at det bliver lidt tørrere inden der er gået den uge, hvor der gerne skulle indtræde en bedring. Det bliver heller ikke bedre af at jeg har ligget med maverumlen hele natten og ikke har haft lyst til at indtage min medicin, uanset hvordan mormor har camoufleret den.

 

Ellers føler jeg mig nogenlunde frisk og rask - jeg kan godt nok ikke høre længere, men der siges også så meget sludder nu om dage at det næsten kan være en lettelse. Synet og lugtesansen fejler ingenting, som selvom onde tunger hævder, at jeg er en anelse overvægtig, så nyder jeg livet her i pensionistboligen. Og nu tror jeg at jeg vil snuppe mig en lille lur...

 

William

 

Tilbage