Williams hjørne

 

Min mor er flyttet. Dennegang op til sin søster, hvor der udover to modbydelige (nå ja - een ihvertfald) hanhunde af racen Nova Scotia Duck Tolling Retriever også bor 16 vildsvin med 32 små pyjamasstribede grise.

 

Naturligvis skulle Beaufort og jeg op og se på forholdene - ja, vi har skam været der før, og været hensat til at opholde sig i det, der nu er blevet mors hus fordi det kniber for den ene af de førnævnte Tollere at lade os være i fred. Men dennegang skulle vi jo også ud og se på farmen og dyrene. De små pyjamasstribede var så små, at de kunne komme gennem hullerne i dyrehegnet, så de myldrede overalt da vi kom derned. Mødrene stod på den anden side af hegnet og så nervøse ud, og det kunne man jo ikke sidde overhørig. Nu var jeg uden snor, så jeg besluttede mig i en ruf for at sørge for at de små kom ind i indhegningen igen, hvor de hørte hjemme. Jeg er sikker på, at ingen border collie kunne ha’ gjort det bedre. Bagefter var der nogen, der havde den frækhed at påstå, at jeg tilmed havde tygget i en af dem - det har overhovedet ikke noget på sig! Rent bortset fra at jeg simpelthen ikke har tænder til det...

 

Beaufort stod og gloede målløst til. Det var ikke faldet ham ind at hjælpe til. Men hvad kan man forlange af sådan en importeret englænder....

William

 

Tilbage