Williams hjørne

Atter engang nærmer vi os deadline på Terrier Nyt, og så må jeg jo gribe pennen igen. Så håber jeg, at englænderen lader mig i fred så længe. Jeg har nemlig fået besøg - af ham Beaufort, og det er såmænd også meget hyggeligt, der er bare det ved det, at han jo er ret ungdommelig og gerne vil lege - jeg holder jo på, at man skal være sin alder bevidst, så det holder jeg kun til ganske kort tid ad gangen.

 

Nå, men det hele skyldes, at min mor har fået en returhund - hanhund, naturligvis - og da ham tyskeren jo ikke er så voldsomt selskabelig overfor andre hanhunde, så synes hun at Beaufort skulle forsøde min tilværelse i nogen tid. Det vil formodentlig også være overstået, når disse linier læses.

 

Godt det samme, for den fredelige hund (ja, jeg har aldrig haft noget udestående med ham), han har en fjende i vores lokale hundeskov! Borderen Bonzo, der har levet hele sit liv sammen med australeren Carno (men nu har mistet ham) kan ikke udstå Beaufort, muligvis fordi Bonzo altid har været nederst i hierakiet, og så pludselig mødte en, der var lavere. Bonzo bliver nemlig trimmet hos min mor, så det var dér han og Beaufort mødtes første gang. Og gammelt nag, det ruster ihvertfald aldrig, vel brormand? Selvom Laban og jeg fyldte 12 år d. 28. februar, så skal han ikke tro jeg har glemt, hvilken skidt fyr han er...

 

Men det var et sidespring. Der er nu også en anden grund til, at Beaufort besøger mig. Han ved det ikke, men tilsyneladende er hele huset i løbetid derhjemme. Tredje tæve er lige gået igang, og når den er holdt op med at løbe, så nærmer det sig, at den lille ny er ved den alder...

 

Om jeg forstår, at de vil ha' så mange tæver! Bøvl og besvær, det er alt man har fra dem. Næ, hanner som jeg og Beaufort skulle der være flere af. Og så skulle jeg måske undlade at nævne tyskeren igen, for han er vist lidt af en håndfuld, tror ....

William

Tilbage