WILLIAMS HJØRNE
Foråret nærmer sig! I skrivende stund, altså. Når
bladet kommer ud, har foråret forhåbentlig forlængst fastslået dets
tilstedeværelse. Og sæsonen er allerede i fuld gang. Selv om man har trukket sig
tilbage fra rampelyset, kan man jo stadig mærke at det rykker lidt i én, når
tiden nærmer sig for de udendørs aktiviteter i større stil - gravprøver,
agilitystævner og lydighedsprøver. Her fra sofaen kan jeg ikke opfordre mine
medhunde nok til at deltage i sådanne sportslige udfoldelser - det er nemlig
noget, der giver indhold i tilværelsen! Jeg ved også, at nogle af mine
racefæller har snuset til aktiviteter som schweisstræning og -prøver, med
glimrende resultater. Så, hvis man ellers har alderen til det, er der ingen
undskyldning for at lege stueplante. Personligt kunne jeg jo godt fortælle om
dengang JEG var aktiv, men det vil jeg ikke trætte jer med dennegang - kun
beklage, at min mor ikke havde udholdenhed nok til at fortsætte i
lydighedsklasse 3 - tænk, hun opgav efter sølle tre sæsoners klasse 3-træning.
Det lykkedes hende lissom aldrig at overbevise mig om nytten af to øvelser -
for det første det der med at rende 20 meter frem i lige linie til ingenting
(?!) men hun blev altid så glad, hvis jeg gik bare et par meter frem, så det
endte med at jeg hoppede op og ned ad hende, hver gang hun sagde 'FREMAD!'. For
det andet var der den der med at stå 10 meter væk og sidde, dække og stå på
kommando - Herregud, når man nu VED at konen har lommen fuld af guffer, så
skulle man da være mere end almindelig åndeligt mindrebemidlet, hvis man ikke
holdt sig til - på ca. ½ meters afstand.
Men det var hyggelige timer. Frisk luft, masser af
legekammerater og guffer, når man opførte sig efter forventningerne. Som sagt,
det kan kun anbefales...
William