Williams hjørne

Tænk, d. 28. i denne måned fylder jeg 13 år. Tretten! Der er ikke noget at sige til, at det efterhånden kan knibe lidt med sanserne til tider. Min mormor mener, at der er noget galt med ørerne. Eller rettere, hun mener at jeg er blevet ualmindelig ulydig på det sidste, så det var min mor, der foreslog at det måske kunne skyldes tiltagende døvhed - man må vel nok indrømme, at man har passeret sin bedste alder. På den anden side, så er det ligesom om, at man bedre kan koncentrere sig om én ting ad gangen, når man bliver lidt mere moden. Falder jeg f.eks. over en interessant lugt ude i skoven, så kan jeg da virkelig ikke også koncentrere mig om at lytte, når jeg bliver tiltalt. Næh, hver ting til sin tid, mener jeg nu. På den anden side skal I ikke tro at jeg er ved at slippe håndtaget - jeg har absolut tænkt mig at leve ligeså længe som min far (han hvile i fred), der gik bort i marts sidste år, 16 år og to måneder gammel. Og lige så længe mine aldrende poter kan ramme tasterne, kan I også trygt regne med at høre mig udsprede min alsidige livsvisdom på denne plads i bladet - så længe nogen gider læse den!

William

 

Tilbage