Williams hjørne

Tænk, de kalder den for Hundeprutten -den stakkels sidste hjemmeboende hvalp, som jeg er far til. Et navn på stambogen, et andet derhjemme og så et tredje - Hundeprut - i daglig tale. Selv bliver jeg godt nok også kaldt Wille, Fjolle og Hundeskat, men, 'Hundeprut', nu be'r jeg Dem! Det er også alle de nye navne på slik, der florerer nutildags. Bortset fra kælenavnet er jeg nu ellers så småt begyndt at vænne mig til den lille Tikka, når hun kommer på besøg - hun er også blevet halvvoksen efterhånden. Min mor er ved at slide hendes læber op ved at rende og kigge på tænderne hele tiden, ustandselig er der et eller andet hun er bekymret for. Men lille Tikke tar det pænt og synes ikke at have nogen bekymringer. Hun myldrer glad rundt og møder enhver ny hændelse med et nysgerrigt og åbent sind.

 

Personligt er jeg ved at være noget uglet at se på. Men når disse linier læses vil jeg være smukt nytrimmet, da jeg skal være/har været model til en trimmedemonstration. Pu ha! Som om det ikke ar slemt nok at blive trimmet forvejen - og så med publikum på. Jeg kan huske den allerførste gang pelsen skulle trækkes af mig. Min mor var taget hen til min kuldbror Labans mor - hun hedder Kirsten - for at hun kunne se hvordan jeg så ud, og om jeg ville egne mig til at komme på udstilling. Kirsten trimmede mig pænt - på den ene side. Så sendte hun mor og mig hjem, med besked om at lave den anden side magen til. Så jeg måtte køre i bus og tog som halv hund! Det var godt nok pinligt!

 

Så - hvis jeg nu tér mig lidt under den der trimmedemonstration, ikk? Så skyldes det altså det traume, jeg fik som halv hund i en spæd alder. Tror l ikke?


William

 

Tilbage