Tikka

(Hunters' House Ace of Diamonds)

 

 

Denne lille dame blev min første hund af eget opdræt. Eftersom hun var barn af både William og Cathy kunne jeg jo ikke forestille mig andet end at hun blev smuk, intelligent og kærlig - de to sidste ting kom til at passe, den første kun udfra et subjektivt synspunkt. Ifølge racestandarden var hun alt andet end korrekt. Alligevel elskede jeg hende ualmindelig højt, og det var næsten ubærligt da hun blev sparket ihjel af en hest kort efter sin to-års fødselsdag. Jeg kan ikke mindes at have sørget så meget over noget før eller siden. At en så lille hund kunne gi' anledning til så mange følelser vil være svært at retfærdiggøre her på siden, men jeg kan da prøve...

 

 

Klar til skrælning af tennisbold - man har da lært noget af sin far!

 

Tikka nåede dog at blive udstillet et par gange som baby og et par gange som hvalp, hvor hun var særdeles lovende - det var først senere det viste sig at hun ikke rigtig voksede. En enkelt gravprøve på 55 points og andenpræmie blev det også til. Derudover rakte hendes meriter også til et par agilityresultater i begynderklassen, men hun nåede desværre kun lige at komme igang med agilitytræningen for alvor. Jeg har en meget fin resultatbog med hendes navn på - fuld af blanke sider...

 

 

På hovedet af Klaus i sommerhus påsken -93.

 

 

Og sammen med mor i sofaen, mens Ivy må tage til takke med gulvet.

 

 

I haven sammen med mor og Alf. Den indirekte årsag til at hun blev steriliseret, da hun - en måned efter sin første løbetid - pludselig begyndte at hæve igen, og blev opdaget i haven hængende sammen med Alf. Om det havde noget med hendes dværgvækst at gøre vides ikke, men ihvertfald var hendes livmoder abnorm da den blev fjernet, så det var såmænd godt nok at hun blev steriliseret.

 

 

Og sådan ser man ud, når man er kommet hjem fra Landbohøjskolen med forklæde på.

 

 

Tikkas pels var heller ikke helt normal - den var meget uldet og sad temmelig fast, så det var ikke behageligt for hende at blive trimmet. Men her bagefter var hun nu meget tilfreds med at være fri for den varme uld.

 

 

Igen i solen på terrassen.

 

 

Udvokset og sammen med mor, så man kan se størrelsesforskellen.

 

 

På yndlingspladsen i haven.

 

 

...og uadskillelig fra sin mor som til det sidste.

 

 

 

Tikka stak af fra Tinnas have sammen med Cathy 10.10.94. Vi fandt hende i naboens indhegning, hvor hun og Cathy øjensynligt havde jagtet ponyerne og Tikka var blevet sparket. Efter en hektisk jagt fangede vi også Cathy og racede afsted til dyrlægen. Jeg kan stadig bebrejde mig selv at jeg ikke blev hos hende - på en eller anden måde tror jeg at min tilstedeværelse kunne ha' givet hende mere mod til at kæmpe. Men jeg overlod hende lydigt til dyrlægen. I løbet af natten ringede han så og fortalte at hun var død. Næste dag hentede Klaus hende og efter jeg havde sagt farvel blev hun begravet i haven. Jeg plantede nogle klokkeblomster på stedet, men jeg ved ikke om de lever endnu...

 

Dette skrev jeg i Årsrapporten for borderterrier, Terrier Nyt december 1994. Se også Williams hjørne 6/94.

Til slut

 

1994 var året, hvor jeg mistede min første

border terrier. Ikke den ældste, men 2 år

gamle Tikka, der var en dværg, steriliseret

og sikkert aldrig ville nå de store højder

inden for prøve eller eksteriør. Men som

altid var glad, en rigtig lille solstråle, som

vi elskede grænseløst højt og som gav os

mange lykkelige oplevelser i hverdagen.

Det var rædselsfuldt da hun døde, og er

det stadig. Hermed en hilsen til alle de mange

bordere, der aldrig kommer til at figurere

personligt i denne årsrapport, men som er

ligeså vigtige, fordi de bringer daglig glæde

til deres ejere, bare ved at være - bordere.

 

Sissel

 

Top