Hontas

(Foxforest Pocahontas)

 

Stamtavle

 

Hontas og hendes brødre i Finland (det er Hontas i midten)

 

 

Da jeg hentede Hontas i lufthavnen

 

Hontas blev indkøbt fra Finland. Hun er helsøster til en af de mest vindende bordertæver i Europa, Foxforest Flying Finn, og til en finsk og international agilitychampion, Foxforest Look Me Flying. Håbet var, at Hontas skulle være både avlstæve, jagt-, agility-, og udstillingshund, men det skulle desværre ikke gå sådan. Biddet ville ikke som jeg ville, og efter at have kæmpet med en tandspartel i flere måneder (stakkels lille hund) måtte vi se i øjnene at det blev til et underbid. Ergo blev Hontas steriliseret i 1-årsalderen og der var udstukket en ambitiøs jagt- og agilitykarriere for hende.

 

Hontas har fundet hundetasken

 

Det gik også fint i starten, hun var ikke overvældende skarp (fik andenpræmie på sprængerprøven i prøvegraven), men klarede sig fint i 'det virkelige liv'. Hun fik lidt af en ilddåb, da hun smed en ræv ud som Cathy havde kæmpet med i længere tid. Nogen gange sker det, at hvis man efter en meget skarp hund, der dårligt lader ræven få plads til at forlade graven indsætter en mindre skarp, der holder lidt mere afstand til ræven, så springer den. Sådan gik det ihvertfald for Hontas, og hun var vældig stolt da hun kom ud for at ruske den døde ræv. I sommeren 1997 var vi i Finland på gravtræningslejr - her kunne hun desværre ikke komme på prøve, da man i Finland kræver at hunden er udstillet i åben klasse, og da jeg fik det at vide var det for sent at melde til noget - med lidt held havde hun kunnet få en andenpræmie med sit underbid. Hun deltog dog i træningen og vandt flere præmier til de små konkurrencer der bliver arrangeret i løbet af sådan en uge - blandt andet for det bedste trick (og nu husker jeg faktisk ikke hvad det var, men det har enten været dobbeltrulning eller 'Bang, du er død').

 

Hontas første ræv

 

På agilitybanen gik det også fint, vi fik placeringer i både Danmark og Sverige. For sjov skyld havde jeg taget både Hontas og Cathy med til Store Stockholm i 1997, da jeg alligevel var med som supporter til NM i agility, og Hontas blev da nr. 8 i sin klasse med over 60 deltagere. Lydighedsmæssigt tror jeg også vi kunne være nået temmelig langt, hun var langt mere føreropmærksom end både Cathy og Didi som jeg også arbejdede med på det tidspunkt. Til Dansk Terrier Klubs Danmarksmesterskab i 1997 blev hun nr. 4 i lydighedsklasse 1 - dog med en tredjepræmie. Mest min fejl, for jeg var så sikker på hende at jeg hjalp hende alt for lidt i øvelserne.

 

Hontas sammen med Badger hjemme i haven

 

Desværre skete der det med Hontas eftersom hun voksede til, at hun fik sværere og sværere ved at acceptere sin plads i flokken. Hun udfordrede i stigende grad Cathy, så de kunne ryge i totterne på hinanden når man mindst ventede det. Lige før jeg blev skilt og dermed skulle flytte alene med mine tre tæver kom hun også op at slås med Didi. Og da jeg måtte se i øjnene at hendes agilityresultater heller ikke var fremragende - det gik for langsomt, sikkert fordi jeg ikke forstod at motivere hende tilstrækkeligt - måtte jeg tage den tunge beslutning at se mig om efter et andet hjem til hende. Det fandt jeg heldigvis hos Niels og Pernille, hvor Hontas er enehund og Prinsesse - jeg har siden startet hende en enkelt gang i agility, som stadig er hendes absolut foretrukne beskæftigelse, men det kniber med tiden...

 

Hontas sammen med Niels og Pernille