Sådan begyndte det

 

Jeg fik min første borderterrier i 1984. Han hed William (Dalshøj Lucifer) og skulle bare ha' været en familiehund til hygge og adspredelse. Det blev han skam også, men han blev til meget mere end det. Jeg begyndte tidligt at gå til lydighed med ham, og med flid og træning lykkedes det os - efter mange forsøg - at bestå lydighedsprøve 1 og 2 - begge dele som første borderterrier i Danmark. Udstillet blev han også, og fik på sin tredje udstilling titlen Københavnsvinder 1985 - og så blev man lissom fanget. William nåede at blive dansk champion og fik 5 CACIB'er, men han var aldrig udenlands, så det blev ved det.
 

 

 

William på sofaen

 

Nu var det jo en terrier til gravjagt, jeg havde fået købt, så da vi mødte Williams kuldbror på en udstilling blev vi indviet i prøvegravens velsignelser. Det var lige noget for lille Wille! Han nåede at komme i vinderklassen og tage en førstepræmie, men på trods af et par udflugter på rævejagt sammen med brormand og i anden sammenhæng, lykkedes det aldrig for ham at smide ræv ud i det virkelige liv.

 

Næste projekt blev agility - en ny hundesport i Danmark som vi startede på i 1986. I 1988 var de første officielle agilitykonkurrencer i DKK - på udstillingen i Vadum - hvor det lykkedes for William at vinde både begynder- og åben klasse for små hunde. Bagefter gik han i udstillingsringen og blev bedst i racen, så det var noget af en weekend! Williams største triumf på agilitybanerne kom i 1991, hvor vi blev uofficielle Danmarksmestre.

 

 

 

William på cykeltur

 

 

Cathy og William

 

I 1990 fik William selskab af Cathy (Ottercap Wuthering Heights), en ung dame fra Sverige, hvis mor jeg var faldet pladask for på et besøg hos kennel Ottercap. Cathy viste sig at være dame med meget stærke meninger om hvordan tingene skulle foregå, og selvom jeg nu havde nogen erfaring som hundeejer, så var hun en stor mundfuld at arbejde med. Vi nåede op i klasse to i lydighed - faktisk har jeg en lysestage med teksten Dansk Terrier Klubs Danmarksmesterskab 1997, LP2. Men det vandt vi med en tredjepræmie (hun satte sig og tissede midt under fri ved fod!!), fordi de andre deltagere havde lige så store problemer med deres terriers.

 

En ung Cathy

 

Cathy skulle naturligvis kunne det hele - udstillingsmæssigt nåede hun at blive dansk, international og klubchampion. På rævegraven var hun totalt frygtløs, men ikke vedholdende nok, så hendes bedste resultat i Danmark blev en andenpræmie på sprængerprøven. I Finland nåede hun at få en enkel B-prøve, og jeg er ikke i tvivl om at hun var blevet finsk jagtchampion, hvis hun havde levet længere. Hun smed også et rimeligt antal ræve ud, selvom hun ikke rigtig forstod at passe på sig selv. Jeg har stadig skindet fra den første hængende, og det skal helt klart indgå i den rævepels, jeg engang skal ha' syet.

 

Lydighedstræning

 

I agility brillerede hun ved at rulle sig i tunnellen, hilse på dommere og baneopsættere, glemme hvordan man tog de simpleste forhindringer etc. etc. Men vi nåede da op i klasse 3 i både spring og agility før hun gik til de evige jagtmarker alt for ung.

 

Cathy blev så også grundlaget for kennel Hunters' House. Hun fik fire kuld - det første med William i 1992.

 

 

Tikka, William og Cathy - Tikka var fra William og Cathys kuld